Ananaskirsebær dyrkes både på friland og i drivhus. Planten er meget kraftigt voksende. Frugten sidder inde i en papirlanterne, den er fuldmoden og klar til at spise når den har skiftet farve fra grøn til gyldenorange. Giver et stort udbytte. Frugten indeholder meget C- vitamin. Pynt dine desserter med ananaskirsebær, eller lav din egen marmelade.
Artiskokplanten plantes på en lun plads i urtehaven, er også meget dekorativ i staudebedet. Den skal have god plads omkring sig og gødes godt. De første blomsterknopper høstes på et tidligt stadie, det sætter gang i nye blomster. Kog blomsterknopperne i letsaltet vand, spis dem med rørt smør. De smager fantastisk med citron og hvidløgscreme.
Gul squash plantes på friland, med 1 meters afstand. Beskæres ikke. Nem at dyrke, giver et meget stort udbytte. Squashene høstes når de er 15-20 cm. lange. Lad ikke frugterne blive alt for store på planten. Vandes og gødes regelmæssigt hele sommeren. Bruges bl.a. til squashtærte, squash frikadeller eller grillet på havegrillen.
Dyrkes på friland. Dæk planten med fiberdug de første par uger efter plantning. Planten er pladskrævende. Gødes regelmæssigt indtil midt i september. Høstes når skallen er hård, læg dem til tørre et lunt sted. Meget velsmagende med en sød nøddeagtig smag. Prøv sprøde græskar fritter af butternut squash. Eller bagt i ovnen, med feta og mynte.
Græskarret dyrkes på friland. Planten er pladskrævende. 2x2 meter pr. plante. Gødes ofte, indtil sidst i september. Vokser hurtigt. Høstes fra begyndelsen af oktober. Børnene vil elske at lave græskar lygter. Inviter halloween ind i dit køkken, græskarret kan også bruges i supper og kager. Græskarcreme er meget lækkert.
Et flot ovalformet gråligt Græskar. Dekorativt og meget velegnet til madlavning. Dyrkes på friland, foretrækker varm og næringsrig jord. Dæk evt. Planten med fiberdug de første par uger. Græskarret er meget velegnet til bagning, stegning, fritering og mos. Græskarkødet er lys orange med en nøddeagtig sød smag.