Ananaskirsebær dyrkes både på friland og i drivhus. Planten er meget kraftigt voksende. Frugten sidder inde i en papirlanterne, den er fuldmoden og klar til at spise når den har skiftet farve fra grøn til gyldenorange. Giver et stort udbytte. Frugten indeholder meget C- vitamin. Pynt dine desserter med ananaskirsebær, eller lav din egen marmelade.
Artiskokplanten plantes på en lun plads i urtehaven, er også meget dekorativ i staudebedet. Den skal have god plads omkring sig og gødes godt. De første blomsterknopper høstes på et tidligt stadie, det sætter gang i nye blomster. Kog blomsterknopperne i letsaltet vand, spis dem med rørt smør. De smager fantastisk med citron og hvidløgscreme.
Græskarret dyrkes på friland. Planten er pladskrævende. 2x2 meter pr. plante. Gødes ofte, indtil sidst i september. Vokser hurtigt. Høstes fra begyndelsen af oktober. Børnene vil elske at lave græskar lygter. Inviter halloween ind i dit køkken, græskarret kan også bruges i supper og kager. Græskarcreme er meget lækkert.
Hokkaido græskar dyrkes på friland. Planten er pladskrævende, 1,5x1,5 meter pr. plante. Gødes regelmæssigt indtil midt i september. Meget udbytterig. Høstes fra september. Meget velsmagende med en sød nøddeagtig smag. Hokkaido græskarret er et hit i køkkenet, er virkelig lækker i efterårets retter. Supper, bagte i ovn.
Et flot ovalformet gråligt Græskar. Dekorativt og meget velegnet til madlavning. Dyrkes på friland, foretrækker varm og næringsrig jord. Dæk evt. Planten med fiberdug de første par uger. Græskarret er meget velegnet til bagning, stegning, fritering og mos. Græskarkødet er lys orange med en nøddeagtig sød smag.